Træning i Næstved Rygcenter
Næstved Rygcenter er primært et genoptræningscenter, men er også velegnet til forebyggelses –og almindelig velvære træning. Alle, der ønsker at genoptræne eller blive medlem i Næstved Rygcenter, skal bestille tid til træningsintroduktion hos en af vores fysioterapeuter, som er fast tilknyttet træningscentret.
Alle patienter får individuel undersøgelse, samtale, instruktion og program fordelt på 3 konsultationer.
Vi har stor erfaring i at samarbejde med offentlige og private sygehuse, kommunens sundhedscenter, egen læge, kiropraktor mv.
Har du røntgenbillede eller scanninger, så tag dem venligst med.
Det vil ofte forekomme, at vi anbefaler briksbehandlinger i kombination med selvtræning. Manuel behandling i kombination med genoptræning er en meget effektiv måde at blive sine smerter kvit.
Uanset dit behov, sikrer vi, at du genoptræner korrekt.
Forskellige tilskudsmuligheder, se nederst på siden.
Du kan kontakte vores tidsbestilling på telefon 55 73 88 44 eller 55 73 66 69.
Telefontider:
Mandag – Fredag kl. 08-11.30 og 13.00 - 14.00
Priser for træningsintroduktion:
Kontakt venligst klinikken 55738844
Afbud:
min. ét døgn før behandlingstidspunkt. I modsat fald beregnes der et udeblivelsesgebyr.
Videre træning i Næstved Rygcenter:
Efter træningsintroduktion kan du blive medlem af Næstved Rygcenter og træne helt efter eget behov.
Næstved Rygcenter tilbyder bl.a. følgende medlemsabonnementer:
1 mdr. kr. 400,00
3 mdr. kr. 1.000,00
6 mdr. kr. 1.650,00
Tilmelding til pbs – pr. mdr. kr. 275,00
Opf. træning med henvisning pr. gang kr. 53,00
Opf. træning uden henvisning pr. gang kr. 87,32
Magnetkort kr. 200,00
Tilskud fra "Danmark"
Med henvisning fra lægen til genoptræning, vil der være tilskud fra den offentlige sygesikring samt de fleste sundhedsforsikringer. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, skal du indbetale den fulde patientandel til klinikken. Dit tilskud overføres elektronisk til "Danmark". Husk at give besked til sekretæren.
Kommunalt tilskud
Din kommune yder tilskud (efter faste regler) til patientandelen f.eks. pensionister med medicinkort, bistandsklienter m.fl. Spørg din kommune.
Vederlagsfri behandling/træning
Der ydes tilskud til visse kroniske og medfødte lidelser. Spørg lægen.
Forsikring
Klinikken kan i nogle tilfælde klare afregning med en evt. forsikring. Medbring evt. forsikringspapirer og skadenummer til sekretæren. Der pålægges administrationsgebyr kr. 135,00, som betales første gang af patienten selv.
Sundhedssikring
Op mod 500.000 danskere er omfattet af sundhedssikring, men mange er slet ikke klar over, at de er med i en sundhedssikring. De fleste sundhedssikringer berettiger til gratis fysioterapibehandlinger.
Arbejdsgiver betalt sikring
Mange er dækket af en arbejdsgiverbetalt sikring, mens andre har en sikring via deres overenskomst
(f.eks. bankfunktionærerne), andre igen har selv tegnet en sundhedssikring eller er dækket via ægtefællens.